Slide

Referencer

Gennem en årrække har flere kunder og klienter vist mig den store tillid og benyttet sig af mine faglige og personlige kompetencer og for det er jeg dybt taknemmelig.
Vi går altid ind til den enkelte opgave med stor loyalitet og grundighed. Herunder er nævnt et mindre udvalg af personlige udtalelser fra gode samarbejdspartnere:
Jeg har som advokat og kurator haft et rigtig fint samarbejde med Ole Engedal i forbindelse med registreringer, vurderinger og salg af aktiver i konkursboer. Jeg har stor tillid til Ole, der arbejder hurtigt, målrettet og seriøst med løsning af opgaverne. Ole præsenterer altid gode løsningsforslag, og det er min erfaring, at Ole også evner at opnå gode salgspriser. Jeg gør gerne brug af Ole igen.
Torben Krath
Advokat/Partner (H) Brockstedt-Kaalund
Som advokat og partner i insolvensafdelingen hos Advokatfirmaet Vingaardshus A/S, har jeg løbende samarbejdet med Ole i forbindelse med vurdering, salg og auktioner af aktiver i de konkursboer jeg behandler. Ole er en yderst professionel samarbejdspartner, og han har adskillige gange reageret hurtigt, når aktiver i konkursboerne skulle registreres og sikres. Jeg kan varmt anbefale Ole, og jeg vil med sikkerhed kunne arbejde sammen med Ole igen i fremtiden, hvis lejligheden byder sig.
Tim Rosenkrantz-Buur
Advokat/Partner (L) Vingaardshus A/S
Jeg har i en årrække med jævne mellemrum arbejdet sammen med Ole Engedal omkring sikring, vurdering og realisering af aktiver ud af primært konkursboer. Ole Engedal har altid ageret effektivt, kompetent og med god forretningsmæssig forståelse og tilsvarende resultater til min fulde tilfredshed, så jeg kan give ham mine bedste anbefalinger til en fremtidig arbejdsgiver.
René N. Andersen
Senior Specialist,  Særlige Engagementer og Afvikling, Jyske Bank A/S
Sparekassen Kronjylland har gennem en årrække samarbejdet med Ole Engedal omkring vurdering og salg af aktiver. Ole er blevet en respekteret samarbejdspartner og har - ofte med kort varsel - bidraget til at både at sikre aktiver og medvirke til realisation af disse på en for sparekassen tilfredsstillende måde. Dette er samtidig forgået i et godt og konstruktivt samarbejde og med en positiv dialog form.
Mikael Pedersen
Afdelingsdirektør, afd. for insolvens, Sparekassen Kronjylland
Jeg har i flere omgange samarbejdet med Ole Engedal om salg af udstyr. I den forbindelse har jeg oplevet Ole som en kompetent og professionel samarbejdspartner, der har taget enhver opgave seriøst, og ad den vej medvirket til at der blev opnået fornuftige priser ved salg af udstyr. Opgaverne er altid blevet løst hurtigt og effektivt, og jeg vil gerne samarbejde med Ole igen.
Kim Alminde
Finansieringskonsulent og bestyrelsesmedlem, Leasing Fyn Bank A/S